Flåten – en inkarneret sygdomsspreder
Når der er varme i luften, og flåten er parat til at finde sig en vært, den kan suge blod fra, søger den op i toppen af et græsstrå, hvor den sidder og ”quester” – dvs. den sidder og vifter med sit forreste benpar ud i luften. Med benene kan den vejre varme og kuldioxid fra skovens og markens dyr, når de kommer tæt på. Den har et sæt klør-lignende hager forrest på forbenene, som den griber fat i sin vært med. På dyrets krop kravler flåten rundt og leder efter et egnet sted at bide sig fast – gerne et sted, hvor huden er tilpas tynd.
Det er en udbredt misforståelse, at flåter er det samme som tæger. Tæger drikker ikke blod, men lever af plantesaft.Hvis du vil beskytte din hund eller kat mod flåter, kan du benytte kombinationsmidlet Frontline Combo Vet, der på én gang virker mod flåter, lopper og lus. Midlet både forebygger flåtbid og dræber de flåter, der allerede har bidt sig fast på kæledyret.
Flytter rundt på bakterier
Når det er vigtigt at forebygge flåtbid hos hunde og katte, skyldes det primært flåtens evne til at overføre bakterier, der kan føre til sygdom. I forhold til mennesker er flåten faktisk verdens næstværste smittespreder – kun overgået af malariamyggen.
– Når flåten smitter sin vært – f.eks. hund, kat eller menneske – med Borrelia-bakterien, er det en bakterie, den selv er blevet inficeret med på et tidligt livsstadie, oftest fra mus. På den måde spredes bakterien, som kan give sygdommen borreliose hos mennesker og dyr, via flåten, der ikke selv bliver syg, men bærer bakterien rundt til sine værter, siger dyrlæge Helle Lynge Matzen.
Flåten hører til i skoven og på marken. En flåt suger kun blod én gang i hvert livsstadie efter æggestadiet: Som larve, nymfe og voksen flåt. Den voksne hunflåt suger blod i to uger fra store dyr som f.eks. rådyr og ræve. Efter måltidet slipper hunflåten sin vært og lader sig falde ned i skovbunden. Her finder hun et beskyttet sted under nogle visne blade, hvor hun lægger ca. 2000 æg i en klynge. I alt tager udviklingen fra æg til voksen flåt 2-3 år.
Fra mus til menneske
Cirka otte uger efter hunflåten har lagt æg, klækker de, og ud kommer hunflåtens larver, der nu går i gang med at finde en vært, hvorfra de kan få deres første blodmåltid.
– De bruger som regel en mus som vært, men det kan også være et andet mindre dyr, f.eks. en fugl. Det er typisk musen, der smitter flåten med Borrelia-bakterien allerede på larvestadiet, siger dyrlæge Helle Lynge Matzen.
Efter larven har suget blod i en lille uges tid, lader den sig falde til jorden, hvor den overvintrer i skovbunden.
Når der igen kommer varme i luften, finder larven, der nu er blevet til nymfe, sig et værtsdyr. Denne gang vil værtsdyret være lidt større end en mus: Fugle, egern, pindsvin eller fasaner. Udviklingen til voksen flåt sker – ligesom i de tidligere livsstadier – mens flåten overvintrer i skovbunden. Nymfen vågner op som voksen flåt i den nye sæson, der typisk løber fra marts til oktober, når temperaturerne ligger på mellem 7 og 25 grader. Det vil som regel være nymfer eller voksne flåter, som suger blod på mennesker og kæledyr.
