Hvor gammel er min hund egentlig?

Hvor gammel er min hund egentlig?
Hvor gammel er min hund egentlig?

Når et menneske er 45 år gammel, er det hverken yngre eller ældre end 45. Med hunde kan man ikke sige det så firkantet, for hundens ”menneskealder” varierer, alt efter hvilken race der er tale om. Som udgangspunkt siger man, at små hunde bliver hurtigere voksne end store. Bliv klogere på din hunds alder her.

TO LIGE GAMLE HUNDE ER IKKE NØDVENDIGVIS LIGE GAMLE

Det er ikke unormalt at høre folk sige, at et hundeår svarer til syv menneskeår. Men det er ikke helt rigtigt. Hunden er ca. 8 år i menneskealder, når den er et halvt år i hundealder, men det gælder kun store hunde. Små hunde ældes endnu hurtigere, men fælles for alle racerne er, at de alle er senior omkring de 50 år i menneskeår. I tabellerne herunder kan du se omtrent, hvor gammel din hund er i menneskeår.'

SMÅ RACER (UNDER 15 KG)

Hundens alder Menneskealder
1/2 15
1 20
1,5 24
2 28
3 32
4 36
5 40
6 44
7 48
8 52
9 56
10 60
11 64
12 68
13 72

 

MELLEMSTORE RACER (15-45 KG)

Hundens alder Menneskealder
1/5 10
1 18
1,5 21
2 27
3 33
4 39
5 45
6 51
7 57
8 63
9 69
10 75
11 80
12 85
13 90

 

STORE RACER (OVER 45 KG)

Hundens alder Menneskealder
1/5 8
1 14
1,5 18
2 22
3 31
4 40
5 49
6 58
7 67
8 76
9 85
10 94
11 100

 

FORKÆL DIN UNGE, GAMLE, STORE ELLER LILLE HUND

Uanset alder og race vil din hund elske en hjemmelavet godbid, og der er altid en anledning til sådan en.

Du finder en lækker og utrolig nem opskrift lige her.