Går du med tanker om at anskaffe dig en kat? Så er der en del overvejelser du skal gøre dig, f.eks. skal du vurdere om din kat får et hjem, hvor den kan komme ud i naturen, eller om det skal være en udpræget indekat.
VI HAR SAMLET INFORMATIONER OM 5 AF DE MEST POPULÆRE KATTERACER I DANMARK.
- Maine Coon
- Norsk skovkat
- Ragdoll
- Siameser
- Perser
MAINE COON – EN STOR HUSKAT MED ET MILDT TEMPERAMENT
Vil du have en stor kat, der godt nok kan se frygtindgydende ud, men som egentligt har et meget kærligt sind? Så skal du måske rette blikket mod verdens største huskat, nemlig katteracen: Maine Coon. Læs mere om den store katterace her!
Maine Coon – Levetid:
En maine coon bliver mellem 9-15 år gammel.
Maine Coon – Vægt og Størrelse:
4-9 kilo, dog er den største Maine Coon vejet til over 15 kilo med en næse til hale mål på 123 cm
Maine Coon – Farver og mønster:
Brun er den mest udbredte farver i maine coon racen, men faktisk kan du få en maine coon i stort set alle farver og mønstre i Danmark. Du kan sagtens få en helt hvid maine coon, hvis du ønsker det. Det eneste du ikke kan få er en maine coon i samme mønster som man ser hos siameser katten.
Maine Coon – Sundhed:
Dette er en katterace, der betegnes som en overordnet sund og robust race. Én af de fysiske udfordringer som man ofte ser hos maine coon racen er en tendens til problemer med hofterne. Derudover er de også genetisk disponeret for hjertesygdommen HCM. Det er derfor vigtigt at du tjekker opdrætterne grundigt før du vælger killing, så du har et godt indtryk af killingens forældre og hvad deres sygdomshistorik er.
Maine Coon – Temperament og mentalitet:
En maine coon er en kat, der tilpasser sig sine omgivelser og sine ejeres livsstile, personligheder og rutiner. Det betyder dog ikke at din kat vil gå sine egne veje altid, oftest vil man faktisk finde en maine coon tæt på sine ejere. En maine coon er en aktiv katterace, der har beholdt sit jagtinstinkt og som derfor holder dit hjem fri for mus, men du kan også sagtens udnytte dens jagtinstinkt til lege. På trods af deres massive størrelse har denne race ofte et meget legesygt sind, og du kan få mange smil af dens til tider fjollede opførsel. Det er altså en oplagt familiekat.
Maine Coon – Pelspleje:
En maine coon hører har en lang og blød pels, der kræver en vist omfang af pleje for at forblive flot at se på. Det er vigtigt at du plejer din kats pels, så den ikke får filterkager, og den beholder sit flotte silkeagtige udtryk. Derfor anbefales det, at du børster din kat et par gange om ugen, og at du også har den i bad regelmæssigt. Hvis du er god til at gøre det til en hyggestund sammen med din killing, så vil din voksne kat også elske det.
Når du plejer din kats pels, enten ved bad eller børstning, er der her en oplagt mulighed for at tjekke din kats pels for utøj såsom lopper, lus eller flåter, og husk at bruge en shampoo og øjenrens der er udviklet til katte.
Hvis du ønsker at forbygge eller behandle imod lopper, lus og flåter, så kan du læse mere om Frontlines parasitpræparater her.
NORSK SKOVKAT – DEN NORDISKE LØVE
Den norske skovkat er én af de største katte der findes som tam. Det er en imponerende og smuk kat, der har mange kræfter og oftest kan man finde den i træer. Læs mere om den aktive race her!
Norsk skovkat – Levetid:
En norsk skovkat kan blive mellem 12-16 år.
Norsk skovkat – Vægt og størrelse:
Den norske skovkat er en af de største katteracer der findes. De vejer mellem 5,5-7 kg for hanner, og 3,5-4,5 kg for hunkatte. Både hun og hankatte vil være fuldt udvokset efter 5 år.
Norsk skovkat – Farver og mønster:
Den norske skovkat kan man få i mange fire forskellige mønstre, og i et hav af forskellige farver. Så det gælder kun for dig om, at finde den kat, du synes er pænest. De fire forskellige mønstre hedder makreltabby, der er en kat med striber. Så findes der en spottet tabby, der er en kat med pletter. En ticked tabby er en norsk skovkat, der har striber på benene og i hovedet, men hvor resten af dens krop er ensfarvet. Den sidste mønster kombination er blotched, der samtidig også bliver kaldt for den klassiske, da der er et marmoreret eller ringformet pelsmønster.
Norsk skovkat – Sundhed:
Racen er generalt meget sund, hvilket også kan ses ved den høje gennemsnitlige levetid. Racen kan dog have tendens til hoftedysplasi og sygdommen Hypertrofisk Cardiomyopaty (HCM), som er en tilstand, hvor hjertemusklen fortykkes.
Norsk skovkat – Temperament og mentalitet:
Den norske skovkat er en kat, der er meget selvstændig anlagt, men den er også legesyg og nysgerrig. Denne race hører til den intelligente af slagsen. En norsk skovkat er ikke en kat, der ligger sig som det første i skødet på sin ejer, da den ikke har noget imod at ligge for sig selv og den kan sagtens underholde sig selv. Den norske skovkats temperament har præg af at den er selvstændig som mange andre katte, men når den først har knyttet sig til sin ejer, vil den udvise kontaktsøgende adfærd.
Norsk skovkat – Pelspleje:
Pelsen hos en norsk skovkat er tyk og lang, derfor kræver den også en del pelspleje, og grundige gennembørstninger for ikke at få filtret pels. Det er en god idé at vænne din kat til pelsplejen allerede som killing, så den opfatter det som en hyggestund. Når du alligevel har gang i pelsplejen, kan du ligeså godt tjekke dens pels for flåter eller andre parasitter- den norske skovkat er nemlig en kat, der befinder sig godt ude, og derfor er den også mere eksponeret for blandt andet flåter.
Når du plejer din kats pels, enten ved bad eller børstning, er der her en oplagt mulighed for at tjekke din kats pels for utøj såsom lopper, lus eller flåter, og husk at bruge en shampoo og øjenrens der er udviklet til katte.
Hvis du ønsker at forbygge eller behandle imod lopper, lus og flåter, så kan du læse mere om Frontlines parasitpræparater her.
RAGDOLL – KATTEN DER ELSKER AT BLIVE HOLDT SOM EN BABY
Denne katterace er én af dem, der har været i Danmark i kortest tid, men dens smukke ydre har gjort at den hurtigt er blevet en af de mest populære katteracer i Danmark. Er du én af dem, der er faldet pladaks for den smukke ragdoll kat, der med sin lange, bløde og bølgende pels indbyder til at blive kælet og kærtegnet? Så kan du her læse mere om den populære katterace.
Ragdoll – Levetid:
12-17 år.
Ragdoll – Vægt og størrelse:
Ragdoll katten har en god portion tyngde og størrelse bag sig. Hunkatte kommer oftest op og veje 5-7 kg, mens hankatten kan nå en kampvægt på helt op til 8 kg. For begge køn gælder det, at de først vil være fuldt udvokset efter 3 år.
Ragdoll – Farver og mønster:
Du kan finde en ragdoll kat i utallige farver og kombinationer, da det er en race, der er godkendt i 20 forskellige masker og farver.
Ragdoll – Sundhed:
Sygdommene der er særligt betingede for ragdoll katteracen, er både urinvejssygdomme og en sjælden, genetisk betinget hjertesygdom, der hedder HCM. Hvis du gerne vil have en ragdoll kat, anbefales det derfor at du besøger flere opdrættere så du få et indtryk af om din fremtidige kat kommer fra et sundt miljø, og fra sunde katte-forældre.
Ragdoll – Temperament og mentalitet:
Ulig mange andre katte, så er ragdoll katteracen kendt for at kollapse i armene på stort set alle, der vil løfte den op. De er meget elskelige og hengivne overfor de mennesker de bor sammen med. Det er muligt at lære en ragdoll tricks, da det er lidt af en pleaser, så hvis du sørger for at give den masser af positiv feedback når du vil lære den et trick, så kan du lære den flere. Det er en kat, der er meget socialt anlagt, og den befinder sig absolut bedst i selskab med sine mennesker.
Ragdoll – Pelspleje:
Som mange andre katteracer med langt hår, er det vigtigt at du sørger for at få børstet din ragdolls pels godt igennem for at undgå at der dannes filterkager i pelsen. Det er derudover en god ide at bade din kat med et par ugers mellemrum. Husk her at benytte en shampoo der er udviklet til kattens pels og hud, da kæledyr ikke kan tåle samme shampoo som mennesker. Er din kat meget ude, kan disse situationer være gode anledninger til at kigge kattens pels igennem for utøj og flåter.
Når du plejer din kats pels, enten ved bad eller børstning, er der her en oplagt mulighed for at tjekke din kats pels for utøj såsom lopper, lus eller flåter, og husk at bruge en shampoo og øjenrens der er udviklet til katte.
Hvis du ønsker at forbygge eller behandle imod lopper, lus og flåter, så kan du læse mere om Frontlines parasitpræparater her.
SIAMESER KATTEN – KATTEN DER IKKE ER EN ENSPÆNDER
Siameser katten er én af de mere karakteristiske og populære katte, der findes i verden. En stor årsag til det, er nok dens kendetegnende øjne, der har en dyb safirblå farve. Bliv klogere på den smukke kat her.
Siameser – Levetid:
11-15 år
Siameser – Vægt og størrelse:
Siameser katten hører ikke til den største eller tungeste race af tamkatte. Faktisk kommer de oftest kun til at veje mellem 4-4,5 kg når de er fuldt udvoksede.
Siameser - Farver og mønster:
Siameser katten har en meget karakteristisk maske for racen. De safirblå øjne bliver rammet ind af en zorro lignende sort maske, og denne ramme, hvor øjnene især kommer i fokus er især definerende, unik og særegen for racen. Du kan få en siameser kat, i mange forskellige farver, blandt andet brun/sort, blå, chokolade, hvid, creme og rød.
Siameser - Sundhed:
Det er ikke mange sygdomme, der hører genetisk til siameser katten, og det er altså derfor en relativt sund race. Én af de ting man dog kan se hos racen, er en tendes til astma, hjertefejl som HCM, og leversygdomme. Husk derfor at tjekke med opdrætterne før du køber en siameser killing, da de vil kunne oplyse dig forældrenes helbred.
Siameser - Temperament og mentalitet:
Siameser katten hører ikke til den selvstændige race af katte. De følger gerne deres ejere- og trives derfor også bedst i selskab hele dagen. Derfor anbefales det, at man køber to siameser katte, der kan holde hinanden med selskab mens man er på arbejde. Hvis en siameser ikke bliver aktiveret nok, vil den mistrives. Siameser katte er en race der kommunikerer meget ved at miave, derfor vil du få en meget vokal og social kat, hvis du anskaffer dig en siameser. En siameser kats temperament passer altså godt til familien, der er meget hjemme og som nyder at aktivere deres kat.
Siameser - Pelspleje:
Siameser katten er ikke en katterace, der har behov for det store pelspleje, og det er derfor kun nødvendigt at gennembørste pelsen indimellem. Siameser katte kan du som oftest kun få som korthåret, en langhåret siameser bliver ikke opdrættet, derfor kan du kun få semi-langhåret siamesere, der så hedder en Balineser. Det er naturligvis vigtigt, at du holder øjne med pelsen selvom den er korhåret, da racen som alle andre kan få parasitter som flåter, lus og lopper. Så selvom pelsen ikke kræver den store pleje, er det alligevel en god idé at lave en rutine, hvor du f.eks. har din kat i bad et par gange om måneden, så du her kan få et indtryk af pelsens sundhed. Husk dog at benytte en shampoo, der er specielt beregnet til kæledyr, da katte ikke kan tåle at blive vasket med menneskers shampoo.
Når du plejer din kats pels, enten ved bad eller børstning, er der her en oplagt mulighed for at tjekke din kats pels for utøj såsom lopper, lus eller flåter, og husk at bruge en shampoo og øjenrens der er udviklet til katte.
Hvis du ønsker at forbygge eller behandle imod lopper, lus og flåter, så kan du læse mere om Frontlines parasitpræparater her.
PERSER KAT – KATTEN MED DET KARAKTERISTISKE ANSIGT OG IMPONERENDE PELS
Perser katten er én af de ældste katteracer i verden. Som mange andre katte er det et elegant dyr, der kan berige dit liv med sin personlighed i mange år. Læs mere om katten med det karakteriske ansigt her.
Perser kat – Levetid:
En perser kats levetid spænder fra 10-15 år.
Perser kat – størrelse og vægt:
Perser katten hører til blandt de middelstore katteracer. Deres idealvægt er oftest på de 3-6 kg. Det er deres kraftige og fyldige pels, der gør at de ser større ud end de egentligt er.
Perser kat – Farver og mønster:
Sort, creme, blå/grå, brun, chokolade, ja selv en hvid perser er muligt at opdrive. Perser racen kan have flere forskellige mønstre, og det kan varierer meget fra kat til kat, hvilken farve og mønster de har. Derfor kan du finde perser katte, der både er helfarvet, eller har op til to og trefarvede mønstre i deres pels.
Perser kat – Sundhed:
Racen lider meget ofte af vejrtrækningsproblemer på grund af deres karakteristiske ansigt og hovedform. Udover vejrtrækningsproblemer kan du også opleve, at perser katten har underbid og at dens øjne løber i vand. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på din perser kats ansigt og sørger for at pleje det godt og evt. have ting som øjendråber, der er beregnet til katte på lager.
Perser kat – Temperament og mentalitet:
Perser er en af de katte, der har et blidt, kærligt og socialt sind, og derfor egner den sig godt som familiekat. En perser kat kan godt være lidt reserveret af natur, og man ser oftest, at de knytter sig til et bestemt familiemedlem. Racen trives dog ikke altid lige godt med små børn, da de ikke er så glade for støj. En perser kats personlighed er altså meget præget af, at den er et kærligt og socialt medlem af familien. Dog vil perser katten være en smule reserveret overfor nye mennesker og besøgende i familien.
Perser kat – Pelspleje:
En af de ting du skal overveje grundigt, hvis du går med tanker om at købe en perser kat, er dens daglige behov for pelspleje. Du skal børste dens pels, og allerhelst også vaske den jævnligt med en shampoo, der er beregnet til kæledyrs pels. Da perser kattens pels hurtigt filtret, kan du med fordel også benytte en balsamspray i forbindelse med pelsplejen.
Når du plejer din kats pels, enten ved bad eller børstning, er der her en oplagt mulighed for at tjekke din kats pels for utøj såsom lopper, lus eller flåter, og husk at bruge en shampoo og øjenrens der er udviklet til katte.
Hvis du ønsker at forbygge eller behandle imod lopper, lus og flåter, så kan du læse mere om Frontlines parasitpræparater her.