Hundeis - 4 lækre opskrifter til din hund

Hundeis - 4 lækre opskrifter til din hund
Hundeis - 4 lækre opskrifter til din hund

Du kender dem - hundeøjnene, din hund sender dig, når du køber dig en lækker is på en varm sommerdag. Og selvom du måske har lyst til at lade hunden smage, så er det ikke godt for den sarte hundemave. Til gengæld kan du lave en hundeis, der med garanti vil få mundvandet til at løbe.

EFFEKTIV AFKØLING PÅ HEDE SOMMERDAGE 

Hunde er ikke særlig gode til at regulere deres kropstemperatur, og om sommeren kan de få det meget varmt. Via tungen formår de at afgive en del af kropsvarmen, og noget kølende til tungen vil således hjælpe din hund med at komme af med noget af varmen. Her er is en god idé, hvis du altså laver den med ingredienser, som din hund kan tåle. 

GODT AT VIDE, FØR DU SERVERER IS FOR DIN HUND 

Du bør kun servere is til din hund i små mængder. Spiser den for meget på kort tid, kan det give både mavekneb og hovedpine. 

Har din hund aldrig smagt is før, skal du starte i det små. Lad den først smage lidt, se om den bryder sig om det, og hold øje med, om den får oppustet mave.

Du kan bruge mange forskellige ingredienser - tænk over, hvad din hund rigtig godt kan lide. Vær dog varsom med opskrifter, der indeholder hytteost eller yoghurt. Nogle hunde tåler ikke laktose, så spørg din dyrlæge, eller brug laktosefri opskrifter. Brug aldrig sukker og sødemidler. 

OG NU TIL DET VIGTIGE - OPSKRIFT PÅ HUNDEIS!

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, når du skal lave hundeis. Du kan bruge både vådfoder, frugt, grøntsager, kød og urter. Sørg blot for, at ingredienser er fint pureret. Du ved hvilke smage, der får din hund til at logre. Her får du 4 nemme opskrifter på hundeis:

1. LEVERPØLSE-FRISKER

Ingredienser: 

  • 2 spsk. kornet hytteost (alternativt havregryn)
  • 2 spsk. leverpølse til hunde
  • Et lille strejf olie for konsistensens skyld

Sådan gør du:

  1. Purér alle ingredienserne til du får en cremet masse. 
  2. Tilsæt til sidst lidt olie. 
  3. Fyld derefter massen i en passende form og stil den i fryseren et par timer.
  4. Isen kan serveres hel eller knust. 


2. LAKTOSEFRI FRUGTSYMFONI 

Ingredienser: 

  • ½ æble
  • ½ banan
  • 2 spsk. vand
  • En lille håndfuld jordbær, blåbær eller hindbær (Evt. en blanding)

Sådan gør du: 

  1. Bland frugten med vand
  2. Purér og fordel blandingen i små forme. 
  3. Kan din hund tåle laktose, kan du gøre isen ekstra lækker med en lille klat honning. 


3. VERDENS NEMMESTE HUNDEIS

Ingredienser: 

  • Vådfoder
  • Lidt vand

Sådan gør du:

  1. Bland lidt vand i din hunds vådfoder, og purér det, hvis det er lidt groft. 
  2. Hæld derefter blandingen i en isterningebakke.
  3. Sæt den i fryseren. 


4. JORDNØDDEDRØM 

Ingredienser: 

  • 2 spsk. yoghurt naturel eller kvark
  • ½ banan 
  • 1 spsk. usødet, usaltet jordnøddesmør

Sådan gør du: 

  1. Purér alle ingredienserne.
  2. Fordel massen i en isterningebakke eller små forme. 
  3. Læg dem i fryseren. 


God fornøjelse med at tilberede iskolde fristelser til din hund!
 

Vil du også forkæle din hund med hjemmelavede hundesnacks?