Livet med en velopdragen hund er meget lettere end det modsatte. Derfor kan det være en god idé at melde jer til et lydighedskursus. Her er dog nogle teknikker til, hvordan du selv kan øve det mest grundlæggende.
SIT!
Stil dig foran hunden med en godbid i hånden, og sørg for, at også hunden står op. Hold godbidden over hvalpens hoved med den ene hånd, og placer den anden oven på hvalpens hofter. Hvalpen sætter sig instinktivt for at få fat i godbidden. I samme øjeblik, hvalpen sætter sig ned, siger du "Sit!" og giver hvalpen både godbidden og ros, så hvalpen knytter handlingen sammen med belønningen. Du skal ikke forvente, at hvalpen lærer det den første gang. Det kræver meget øvelse, tålmodighed og kærlighed, før det er på plads.
DÆK!
Hold en godbid i hånden, og få hvalpen til at sætte sig. Placer din lukkede hånd foran hvalpens næse, og flyt derefter langsomt hånden mod gulvet, så hvalpen må følge dine bevægelser. Det viser hvalpen, at den kun får godbidden nede på gulvet eller på jorden. Lige så snart hunden ligger ned, skal du både rose den og give den en godbid!
STÅ!
Giv din hvalp "dæk"-kommandoen, og stå tæt på den. (Sid ikke på knæ, det kan hvalpen opfatte som en invitation til leg.) Giv hvalpen kommandoen "Stå" ved at holde en hånd foran den, mens du flytter dig to skridt væk. Hvis hvalpen ikke rører sig, før du kalder på den, skal du belønne opførslen og gentage øvelsen, mens du hver gang tager et skridt længere væk. Hvis hvalpen bevæger sig, skal du selvfølgelig ikke straffe den, men i stedet gentage lektionen, og stille dig lidt tættere på hunden.
KOM!
Denne kommando kan være meget anvendelig, og hjælpe din hund ud af problemer ved at bringe ham tilbage til dig, hvis du taber linen eller ved et uheld kommer til at lade hoveddøren stå åben så hunden kan løbe ud. Nedenfor får du 3 trin til at lære din hund kommandoen.
- Hav din hund i stor, og gå et skridt tilbage. Her er det en god idé at du har fået ham til at sitte, da det vil gøre det nemmere, og du vil undgå, at han automatisk går hen mod dig, når du går et skridt tilbage.
- Derefter sætter du dig på hug og siger “kom” mens du langsomt trækker snoren hen mod dig selv.
- Når din hund kommer hen til dig giver du den en godbid og roser den!
Når hunden har lært at lave øvelsen med snor på, kan du prøve at fjerne snoren. Træn derefter et par gange om dagen og udvid stille og roligt afstanden mellem dig og hunden mens han sidder.
Det er dejligt, at have en hund, der er social og kan finde ud af at være sammen med andre hunde. Men husk på, at når din hund er tæt sammen med andre hunde, bliver risikoen for at den bliver smittet med enten lus eller lopper højere. Det kan derfor være en god idé at give din hund et loppebekæmpende middel. På den måde forebygger du at få de irriterende lus og lopper i hjemmet.