Endelig har du fået din nye kat eller killing med hjem, og nu skal du finde ud af, hvad den skal hedde. Men hvad er egentlig et godt kattenavn? Læs med, og bliv inspireret her.
HANS-JØRGEN, SIMBA ELLER KLEOPATRA?
Et godt kattenavn er meget individuelt, og der er langt færre ”krav” til kattenavne, end når det gælder navngivning af hunde. Et godt hundenavn er kort og nemt at sige, for man bruger det dagligt, når man kalder og giver ordrer. En kat skal ikke lystre på samme måde, og det er derfor andre ting, der er i spil, når man skal finde det helt rigtige kattenavn.
GØR NAVNGIVNINGEN TIL EN FAMILIETING
Har du børn i huset, synes de helt sikkert, det er sjovt at være med til at finde et navn til jeres nye familiemedlem. Måske har de nogle skøre idéer, der kan bruges til noget. Måske kan I sammen finde på noget helt nyt?
FIND INSPIRATION I PERSONLIGHEDEN
Er din kat legesyg, helt vildt kælen eller stolt som en dronning? Kig på din kat, og tænk over, hvad hun godt kan lide og hvilke ord, du ville bruge til at beskrive hende. Personligheden er den bedste inspiration.
HVAD KAN DU SELV LIDE?
Du kan også sagtens bruge dig selv som inspiration. Hvad går du op i, hvad kan du lide at se i tv, hvad er din yndlingsmusik, og hvor rejser du gerne hen på ferie? Et navn, der siger noget om dig, vil helt sikkert også være passende til din kat.
TOP 10 KLASSISKE OG KREATIVE KATTENAVNE
Vi har sammensat en top 10 liste med et broget udvalg af navne til både hun - og hankatte. Listen har vi delt op i klassiske og lidt mere skøre navne. God fornøjelse med at finde det helt rigtige kattenavn til din kat.
HUNKATTEN - IDEER TIL KATTENAVNE:
Klassikeren:
- Nala
- Betty
- Bertha
- Luna
- Mille
- Molly
- Daisy
- Lullu
- Coco
- Lilly
De kreative:
- Müsli
- Spilop
- Fortuna
- Cirkeline
- Mulan
- Kit-Kat
- Sushi
- Turbo
- Polly
- Fria
HANKATTEN - IDEER TIL KATTENAVNE:
Klassikeren:
- Simba
- Felix
- Leo
- Charlie
- Findus
- Melvin
- Pelle
- Baloo
- Ludvig
- Plet
De kreative:
- Basta
- Bandit
- Knurhår
- Nugget
- Strit
- Banko
- Gismo
- Filibaba
- Cheddar
- Bowie
HUSK AT PASSE GODT PÅ DIN KAT!
Når du har fået en kat, er det vigtigt, at du sørger for at få plejet den godt med vaccinationer.
Det er også vigtigt, at du løbende tjekker den for parasitter samt behandler den forebyggende med et middel, der bekæmper flåter, lus og lopper.