Du kommer hjem efter en dejlig gåtur med din hund. I er begge trætte og lægger jer til rette i sofaen. Du nusser din bedste ven og mærker noget mærkeligt på den venstre side af halsen. Du tjekker.. og ja.. Der sidder en flåt og mæsker sig efter jeres gåtur i højt græs og buskads.
Hvad gør du så?
Trin for trin guider vi dig igennem, hvordan man fjerner en flåt, når den først har bidt sig fast.
Hvordan fjerner jeg en flåt fra min hund eller kat?
- Sørg for rolige omgivelser for dig og din hund eller kat
- Spred hundens eller kattens hår ved flåten, så du har godt udsyn
- Brug en flåttang, eller flåt-koben (Brug ikke tandpasta, olie, smør, negle eller lign.)
- Når du har godt fat, skal du dreje flåten cirka én omgang og derefter trække den ud i en sikker bevægelse, så den ikke knækker
- Du må hverken klemme eller trykke på flåten, mens den sidder fast, da det kan medføre overførsel af smitstoffer fra flåten ind i hundens eller kattens blodbaner
- Sikr dig, at hele flåten med hoved er kommet med ud
- Hold øje med din hund og området, hvor flåten har siddet, da flåten kan have overført sygdomme
Hvad gør jeg, hvis noget af flåten bliver siddende?
Ikke alle flåter bærer smitsomme og farlige sygdomme. Du skal dog være opmærksom på, hvorvidt området forbliver irriteret, hævet og/eller, der former sig en lille kugle, hvor flåtstykket sidder over en længere periode. Hvis det sker, bør du for en sikkerheds skyld søge dyrlæge.
Hvad gør jeg, hvis min hund får en reaktion efter et flåtbid?
Hvis du oplever, at området, hvor flåten har siddet, forbliver irriteret, rødt, hævet og/eller der former sig en lille kugle efterfølgende i en længere periode, bør du for en sikkerheds skyld søge dyrlægen. Du bør søge dyrlæge med det samme, hvis din hund eller kat udviser en eller flere af de følgende symptomer på sygdom:
- Sløvhed
- Nedsat appetit
- Feber
- Generelle smerter
- Stivhed
- Halthed, der kommer og går
- Usikker på benene
- Smerter i nakken
- Kramper
- Lammelser
- Adfærdsændringer
Beskyt din hund og kat mod flåter
Det er en god idé at beskytte sin hund og kat mod flåter, så man undgår flåtangrebene fra start.
Heldigvis findes der enkle og effektive behandlinger, som beskytter dit kæledyr mod flåter i en hel måned ad gangen:
FRONTPRO til hund: Blød tyggetablet, der kan gives både med og uden foder. Hver tablet virker i 30 dage.
FRONTPRO kan købes receptfrit på dit lokale apotek og online.
FRONTLINE COMBO til kat: Pipette med dråber, som påføres mellem kattens skulderblade. Virker i 30 dage.