Kat

Har min kat lopper? Se de 3 tegn her

Har min kat lopper? Se de 3 tegn her
Har min kat lopper? Se de 3 tegn her

Man bliver overrasket over, hvor hurtigt en loppe formerer sig - bare 1 loppe kan blive til 20.000 på få måneder. Så kan du gange op, hvis din kat har mere end én loppe med hjem!

Katte hader lopper, og hvis du blot en gang selv er blevet bidt, hader du dem også. Man kan endda udvikle allergi mod lopper, hvis de får frit slag. Heldigvis er det nemt at gribe i opløbet - du skal bare i gang med at forebygge nu.
 

3 tegn på at din kat er plaget af lopper

  1. Det klassiske tegn, som er nemt at opdage, er at din kat klør sig mere end normalt, tit med hurtige hidsige bevægelser, hvor den pludselig rejser sig, eller hopper ned og straks begynder at klø sig.
  2. Hvis din kat virker lidt trist, urolig, anderledes i humøret end normalt, kan det også være tegn på, at den er plaget af lopperne.
  3. Du opdager små mørke ting - det ligner nærmest og føles som tør kaffegrums - i kattens pels og måske endda også andre steder i dit hjem. 

Du skal reagere, bare du opdager et af tegnene. Lopperne myldrer frem, når først de har etableret sig, og de plager ikke blot din kat, men kaster sig også over resten af familiens medlemmer.

 

Tjek din kat for lopper - sådan

Hvis du ikke har bemærket nogle af de 3 tegn, vi har beskrevet ovenfor, så kan du hurtigt og nemt tjekke, om din kat alligevel har lopper. 

  1. Gør et stykke køkkenrulle let fugtigt.
  2. Brug en børste eller en kam og red dyrets pels, tæt ned til huden. 
  3. Der vil samle sig en del hår i kammen/børsten. Tag det af henover køkkenrullen. 
  4. Fjern forsigtigt og omhyggeligt hårene.
  5. Hvis der ligger sortbrune pletter - som ligner kaffegrums - er det loppeekskrement. Katten har lopper!

 

Så nemt er det at behandle din kat mod lopper 

Brug en Frontline pipette, skil kattens pels i nakken, så du kan se huden. Dryp indholdet af pipetten direkte ned på kattens hud. Det er hurtigt og enkelt.

Frontline midlet dræber lopper, æg og larver i løbet af blot 24 timer, og forebygger ved at beskytte mod nye loppeangreb i op til 4 uger. Som en ekstra bonus dræbes også eventuelle flåter, og giver effektiv beskyttelse mod flåter i op til 2 uger.

 

Få 5 gode råd: Udryd lopper i dit hjem 

Hvis du allerede har fået besøg af de ubudne gæster i hjemmet, kan du læse, hvad du skal gøre for at slippe af med dem igen.