Oversigt
- Flåter og skovflåter – hvad er forskellen?
- Sygdomme flåten kan forårsage hos kæledyret
- 5 vigtige fakta om flåter
- Flåternes højsæson
- Er du klar til flåtsæsonen?
- Guide: Sådan finder du flåter på dit kæledyr
- Sådan fjerner du en flåt på dit kæledyr
- Hundeejer? Pas på engflåten
- Flåterne rykker tættere på. Har du flåter i baghaven?
- Q&A - Sådan undgår du flåter
Flåter og skovflåter – hvad er forskellen?
Når man taler om flåter, menes oftest skovflåter, for skovflåten er eksploderet i antal, og er langt den mest almindelige flåt i Norden. På verdensplan findes mere end 900 forskellige arter, heraf kendes mindst 23 arter i Danmark. Flåtens udseende ligner mere edderkoppen end et insekt. Flåter tilhører nemlig spindlerfamilien og er beslægtet med edderkopper. Flåternes levesteder varierer lidt efter hvilken art, men generelt elsker flåter fugt og hader udtørring. Skovflåten lever primært i løvskov og andre steder, hvor der er skygge og fugtigt. De sidder typisk i det høje græs og venter på, at der kommer en vært forbi i form af f.eks. et rådyr, et menneske eller måske en hund. Tager du din hund på gåtur i naturen, er det meget muligt, at både du og din hund får en flåt med hjem.
Flåten har fire livsstadier: Æg, larve, nymfe og voksen. For at flåten kan udvikles fra larve til nymfe, fra nymfe til voksen, og for at den voksne flåt kan lægge æg, kræves i alle tilfælde et blodmåltid, som flåten får fra sine værtsdyr. Dette betyder, at en flåt skal have mellem 2 og 3 blodmåltider i sin levetid. Det første får den typisk fra mindre dyr som en hare, et egern eller måske en fugl. De sidste to får den gerne fra råvildt, hunde eller måske et menneske. Faktisk har man registreret skovflåten på 100 forskellige dyrearter herhjemme. Når de voksne skovflåthunner har spist sig mætte – ofte over 7-10 dage - falder de af og lægger mellem 600-3000 æg (oftest mellem 2-3000). Skovflåtens livscyklus fra æg til voksen tager ca. 3 år. Der er stor forskel på længden af de forskellige flåtarters livscyklus - hvor skovflåtens livscyklus er 3 år, er engflåtens derimod kun 2-3 måneder.
Sådan kender du forskel på flåter og tæger
Flåten bliver ofte kaldt en tæge, men det er helt forkert. For tægen er et insekt, der mest af alt ligner en lille bille. De lever ikke af blod, men af plantesaft. Hvor flåten normalt er 2 millimeter stor (på størrelse med et knappenålshoved), når den ikke har suget blod, kan tægen blive væsentlig større. Flåten er i familie med edderkoppen og har otte ben. Tægen er et insekt og har derfor kun seks ben. Så det er nemt at se forskel på de to dyr. Når flåten er fuld af blod, kan den blive op til 1 cm i diameter. Så har den øget sin vægt op til 300 gange. I takt med det stadig varmere klima spreder de forskellige arter af flåter sig længere mod nord, og skovflåten har bredt sig ud over et kæmpe areal. I Danmark bor ingen mennesker længere væk end seks kilometer fra flåtens levested, og du kan finde skovflåten mindre end 115 kilometer fra polarcirklen. I dag kan du også sagtens støde på flåten i din baghave. For flåterne ”rejser” rundt med vilde fugle.
Sådan kender du forskel på myggestik og flåtbid
Det er nemt at kende forskel på myggestik og flåtbid. Først og fremmest vil et flåtbid ikke (straks) medføre kløe og irriteret hud som et myggestik eller andre insektbid. Samtidig med at myggen stikker, sprøjter den et protein ind i huden, som sikrer, at blodet ikke størkner. Denne proces giver de hudirritationer, som vi forbinder med myggestik. Men flåten er anderledes. I dens spyt ligger der et stof, der dæmper hudirritationer. Det er meget smart, set fra flåtens synspunkt. For det betyder, at flåten ikke bliver opdaget så let, mens den får sit blodmåltid. Det er en af de store forskelle på myggestik og flåtbid.
Det er oftest først, når flåten fjernes eller selv giver slip, at huden bliver rødlig og hævet og begynder at klø. Myggestik viser sig på huden som små rødlige ”buler”, der klør og irriterer huden. Hvorimod et flåtbid (hvor flåten har overført borreliose) kan ligne en skydeskive med et rødligt ”bullseye” mærke i midten og en rødlig ring udenom ”bullseye”.
Flåtbid udseende – hvordan ser et flåtbid ud?
Det første tegn på, at du, din hund eller din kat har fået et flåtbid, kan vise sig som en lille plet på huden. Det kan være ganske svært at opdage, fordi flåter er meget små, inden de får suget sig fulde af blod. Når flåten suger blod, vokser den og bliver mere tydelig. Du vil kunne se både kroppen og hovedet. Ligesom en skovflåt foretrækker at bo steder, hvor der er varmt og fugtigt, bider skovflåten også helst fugtige steder med tyndere hud på kroppen som armhulerne og skridtet. Når skovflåten bider, afleverer den samtidig et stof, som virker bedøvende på værten, så flåten kan sidde og suge blod uden at blive opdaget.
Flåtbid giver normalt ikke væskende sår, som andre insekter. Flåten bider heller ikke flere gange, men kun én. Der går normalt ca. 48 timer, før flåten overfører eventuelle bakterier til dig eller din hund, hvorimod for nogle vira, kan overførslen ske umiddelbart, når flåten bider. Så for bakterier og parasitter, har du altså lidt tid til at undersøge din krop og hundens eller kattens pels. Hvis du ikke opdager flåten, kan den sidde og suge blod i op til 14 dage, før den lader sig falde af. Hvis flåten bærer sygdommen borreliose, vil du på din egen hud sandsynligvis opleve et rødt udslæt formet som en ”skydeskive omkring biddet og på størrelse med en femkrone. ”Skydeskiven” kan blive helt op til 30 centimeter i størrelse med et rødligt ”bullseye” i midten. Udslættet bliver oftest tydeligt 1-4 uger efter, at smitten er blevet overført af skovflåten. Udslættet kan i nogle tilfælde klø og svie. Hvis du oplever et sådant udslæt, skal du gå til lægen. 5-5 reglen kan hjælpe dig med at huske, at du skal en tur til doktoren. Får du fem dage efter et flåtbid et udslæt, der er fem centimeter eller større, skal du til lægen. For så har du en stor risiko for, at det er en borrelia infektion.
Flåter på hunde – farligt eller ufarligt?
Da de fleste hunde er aktive og kommer omkring i skove og grønne områder, er der stor risiko for, at de får flåter på sig. Selvom mange flåters bid er ufarligt, så er det alligevel en god idé at tjekke din hund for flåter og flåtbid, når gåturen er overstået. For hvis uheldet er ude, kan din hund blive syg. Der er en god grund til, at mange hundeejere netop bruger søgeordene ”flåtbid hunde” på nettet. Flåter kan overføre en række ubehagelige sygdomme til hunde (og mennesker) som for eksempel: Borreliose, anaplasmose og TBE (centraleuropæisk hjernebetændelse). Mere end 20-25% af flåterne i Skandinavien bærer på en eller flere sygdomme, der kan overføres til dyr og mennesker.
Flåtbid på katte – hvad skal jeg være opmærksom på?
Det er vigtigt at være opmærksom på, om flåten har bidt sig fast på din kat. Flåten bider sig typisk fast de samme steder som på hunde. Nemlig i ansigtet, halsen, ørerne, poterne og benene. Når katten bærer flåterne hjem, kan flåterne (ligesom med hundene) også flytte over på mennesker, hvis de endnu ikke har bidt sig fast, med alt det ubehag, som et inficeret flåtbid kan give.
Hvorfor er et flåtbid farligt? Hvorfor skal jeg bekymre mig om flåter og flåtbid?
Et flåtbid er ikke i sig selv farligt. De fleste flåtbid er ufarlige, og bare irriterende. Men flåter kan være bærere af og overføre meget alvorlige sygdomme. Sygdomme som eksempelvis borreliose, anaplasmose, turælami og TBE (tick-borne encephalitis/flåtbåren centraleuropæisk hjernehindebetændelse). Mere end 20-25% af flåterne i Skandinavien bærer på en eller flere sygdomme, der kan overføres til dyr og mennesker.
Sygdomme flåten kan forårsage hos kæledyret
Mange flåter bærer rundt på sygdomme herunder bakterier, som de kan overføre til vores kæledyr, ikke mindst hundene og kattene.
I langt de fleste tilfælde, hvor et kæledyr bliver bidt af en flåt, sker der ikke så meget. Når flåten er færdig med at suge blod, vil der komme en lille betændelsesreaktion, som normalt vil gå over af sig selv. Men hvis noget af flåten er blevet siddende i såret, skal man holde øje med området. I nogle tilfælde kan betændelsesreaktionen bliver kraftigere, og så skal man en tur til dyrlægen.
I sjældnere tilfælde kan kæledyret f.eks. blive smittet med sygdommen borreliose.
De sygdomsfremkaldende Borrelia-bakterier sidder i flåtens tarm. Når flåten har suget blod i et døgn eller to, bliver bakterierne i tarmen aktiveret og vandrer over til flåtens spytkirtler. Flåten skiftevis suger blod og spytter væske tilbage i såret på værtsdyret, og det er, når flåten spytter, bakterierne føres ind i kroppen på værtsdyret.
Katte er ikke så følsomme overfor Borrelia-bakterier som hunde, og kattene bliver normalt ikke syge under naturlige forhold, hvis de bliver inficerede med Borrelia. De flåtbårne sygdomme ses i det hele taget ikke så hyppigt hos katte som hos hunde.
Symptomer på borreliose
Hvad er borreliose?
Borreliose er en sygdom, som kan give din hund mange ubehagelige symptomer som:
- Træthed
- Nyresvigt
- Ledsmerter
- Ændret adfærd
Smitten overføres i løbet af nogle dage, men symptomerne viser sig først mellem 2-18 uger, efter at din hund er blevet smittet. Hvis din hund har fået borrelia, skal du tage den med til dyrlægen. Dyrlægen behandler med antibiotika og chancerne for, at hunden kommer sig efter et flåtbid, er ret gode. Men den SKAL behandles. For lader man en borrelia infektion være ubehandlet, bliver flåter og kæledyr en virkelig giftig cocktail. Hunden kan udvikle ledbetændelse og med tiden få nyresvigt, hvis borreliaen fra flåtbiddet forbliver ubehandlet. Da symptomerne ofte er meget uspecifikke, kan det være svært komme på diagnosen, men den endelige diagnose stilles ved laboratorieprøver af din hunds blod. Du kan vaccinere din hund mod borreliose fra flåtbid, du skal dog være opmærksom på, at vaccinen udelukkende dækker Borrelia og ikke de mange andre bakterier, parasitter og vira flåterne kan bære på, så det er bedst at være på den sikre side og få en forebyggende kur mod flåter.
Et klassisk symptom på borreliose hos hunden er halthed.
Sygdomsforløbene varierer meget, men det man ofte vil se er halthed, som kan komme og gå med eller uden behandling. Hos nogle hunde, måske et par gange, mens det hos andre kan fortsætte mange gange. Dyrene kan også få feber, blive nedtrykte og få madlede.
Berner Sennen hunde og retrievere er særligt disponerede for at blive langvarigt syge af borreliose, hvor kæledyret med tiden risikerer at få nyresvigt. Man stiller diagnosen ”borreliose” via blodprøver og behandler med antibiotika.
Der er risiko for tilbagefald trods behandlingen. I nogle tilfælde bliver infektionerne kroniske, men behandlingen vil typisk forbedre symptomerne meget.
Hvad er anaplasmose?
Anaplasmose er en anden sygdom, som din hund kan få gennem flåtbid. Der kan gå op til fjorten dage, før symptomerne viser sig, efter din hund er blevet smittet via flåter. Sygdommens symptomer er ligesom ved Borrelia meget uspecifikke og kan være følgende:
- Feber
- Sløvhed
- Stivhed
- Halthed
- Ømhed
I sjældne tilfælde kan sygdommen også medføre:
- Opkastninger
- Diarré
- Blødninger
Hvis din hund udviser disse symptomer, skal du tage den med til dyrlægen. Han eller hun vil behandle din hund med antibiotika og smertestillende medicin mod sygdommen fra flåtbid. Igen kan diagnosen være vanskelig at stille, fordi symptomerne er så uspecifikke. Og igen er det en god idé at snakke med din dyrlæge om forebyggende behandling. Der findes ingen vaccine mod anaplasmose, så det handler om at give din hund en behandling, så den undgår flåtbid fra starten. Katte kan også få anaplasmose via flåtbid, men det er dog langt mindre udbredt blandt katte end hunde at blive syge af anaplasmose.
Anaplasmose er en ligeså alvorlig sygdom som borreliose, og bliver hundene inficeret med begge bakterier på én gang, er der en væsentlig forøget risiko for, at de bliver syge, end hvis de kun bliver smittet med den ene sygdom.
Anaplasmose-bakterien overføres, ligesom Borrelia-bakterien, når flåten suger blod, og symptomerne minder meget om dem, Borreliose kan fremkalde.
Farligt TBE-virus - Hvad er TBE?
Centraleuropæisk hjernebetændelse – kaldet TBE - er en særligt alvorlig sygdom, som skovflåter kan overføre til både hunde og mennesker. Sygdommen findes i mere end 35 lande i Europa og Asien og særlig høj forekomst ses i de Baltiske lande. I Danmark var den længe begrænset til Bornholm, men har de seneste år spredt sig til resten af Danmark. Symptomer ses primært hos mennesker, men er set hos hunde. Symptomer vil opstå 1-2 uger efter flåtbiddet og ligne influenza, disse symptomer forsvinder igen i løbet af en lille uges tid. Hos ca. 1/3 vil virus spredes til hjernen, og hos disse vil der efter en symptomfri periode på ca 1 uge opstå symptomer på meningitis. Hvis alvorlige symptomer opstår, kræves indlæggelse. Af andre alvorlige symptomer, der kan ses, er:
- Høj feber
- Bevidsthedsproblemer
- Kramper
- Lammelser
Mennesker, der får disse alvorlige symptomer, vil have risiko for at udvikle permanente symptomer som kronisk træthed, følelsesforstyrrelser og koncentrationsbesvær.
Ligesom ved andre virussygdomme er behandlingen udelukkende symptomatisk. TBE overføres med det samme, flåten bider, hvilket betyder, at man for at forebygge smitte skal bruge et repellerende flåtmiddel.
Også TBE (Tick Borne Encephalitis) overføres, når flåten suger blod, men her kan kæledyret smittes fra det sekund, flåten bider.
Bid kan skabe hotspots
Når flåten er faldet af eller fjernet efter bid, bliver området lige omkring bidstedet som regel lidt rødt, fordi der er opstået en mindre betændelse. Det kan også hæve op og ligne en halv ært. I nogle tilfælde kan der opstå en såkaldt ”hotspot”. En hotspot er en akut betændelse, der opstår, som en reaktion på, at huden bliver irriteret – f.eks. efter flåtbid. Hotspotten kan blive 20-30 cm i diameter eller endnu større.
Sådan må du IKKE fjerne en flåt!
Hvordan skal du gøre, hvis der er skovflåter på hunden eller katten. Først og fremmest skal du IKKE prøve at nulre flåten mellem fingrene for at få den af. Denne metode vil sandsynligvis kun fjerne bagkroppen, mens munddelene bliver siddende tilbage i biddet. Du skal heller ikke smøre flåten og biddet med petroleum eller neglelak.
Anskaf dig en flåttang
Det er derimod altid en god idé at være to, hvis du skal fjerne en skovflåt fra din hund eller kat. Så én kan holde hunden eller katten i ro, mens den anden fjerner flåten. Søg hundens – eller kattens pels igennem, og når du har fundet flåten. Spred pelsen og placér en flåttang om flåten så tæt på kæledyrets hud som muligt. Træk flåten ud i en lige og hurtig bevægelse og tjek, om du har fået hele dyret ud, eller om hovedet stadig sidder tilbage i biddet. Igen er princippet at du skal så tæt på huden som muligt. Det er sjældent en god idé at bruge fingrene, da du risikerer at mase flåten og ikke få hele flåten med ud. Når flåten er fjernet, er det en god idé at rense såret med lidt flydende klorhexidin.
Beskyt din hund og kat med Frontline
5 vigtige fakta om flåter
Her får du 5 - ikke så kendte - men meget vigtige fakta om flåter.
Forår, sommer og efterår. Skønne årstider med solskin og varme og mere tid og lyst til at lege, vandre og udforske naturen for mennesker, hunde og katte. Desværre er det også sæsonerne for mere kvalitetstid med nogle af naturens mest uhyggelige skadedyr, hvis du ikke passer på. Vi taler om flåterne, som ofte ligger på lur i højt græs og skovklædte områder. Dem skal du beskytte både dig selv, din familie og dine kæledyr imod.
Små væsener. Store problemer
Flåter er, eller kan være, bittesmå, men de kan skabe store problemer. Udover ubehaget og kløen efter bid, spreder de farlige sygdomme som borreliose, TBE (Tickborne encephalitis - centraleuropæisk hjernehindebetændelse), og mere sjældne men lige så farlige babesiose, tularæmi og rickettsia og mange andre sygdomme.
Flåter er ikke insekter
Det er sandt. Flåter er ikke insekter, selvom de ofte forveksles med dem. Flåter er faktisk klassificeret som spindlere eller slægtninge til edderkopper, skorpioner og mider. Hvis du ser nøje på en skovflåt, når du identificerer den, ligner den lidt en edderkop med sine fire par ben og mangel på antenner.
Flåter er små - men ægte - vampyrer. De vil suge jeres blod.
Flåter kan ikke overleve uden et måltid blod. Det er rigtigt! Men de spiser kun 3 måltider i løbet af deres liv. Flåternes livscyklus varierer afhængig af hvilken flåtart. Livscyklussen hos skovflåten, som er den mest almindelige i Danmark, varer mellem 2 og 5 år. Skovflåter lever primært af blod fra rådyr, men de vil også bide mus, små vilde dyr, fugle, hunde, katte og mennesker.
Flåter er vovehalse
Flåter hopper eller flyver ikke. I stedet kravler de op ad lave buske eller græsstrå for at finde en vært. De holder fast på planten med deres bagben og rækker deres forben ud for at gribe om et forbipasserende dyr eller menneske. Nogle gange slipper de endda deres siddepinde og falder frit ned på en forbipasserende vært. Relativt risikabelt træk!
Flåtens måltid varer i længere tid end næsten noget andet dyrs
I modsætning til mange andre bidende bæster er flåter tilpasset til at spise i lang tid ad gangen. De begraver deres buede tænder dybt ind i huden på en vært, så de kan sidde rigtig godt fast og spise i dagevis. Typisk skal flåter have spist i 48 timer, før de kan begynde at overføre infektioner som borreliose. Derfor skal du fjerne flåter, så snart du får øje på dem, uanset om de sidder på dig selv, en fra din familie eller dit kæledyr.
Der findes mange forskellige arter af flåter i Danmark
Skovflåten er den hyppigste art i Danmark og derfor også den, der har størst betydning sygdomsmæssigt. I Danmark er der en anden flåtart, der langsomt spreder sig. Der er engflåten, der ligesom skovflåten, bider hunde og katte. Engflåten spreder f.eks. babesia til hunde – også kaldet hundemalaria.
Flåternes højsæson: Forår, sommer, efterår … og varm vinter. Flåterne er på vej
Om foråret kommer de små blodsugende krybende frem til stor irritation for os mennesker og vores kæledyr. Vejret bliver lunere, og du får måske lyst til at gå længere ture med din hund, og hvis du har udekat, begynder den måske igen at strejfe rundt i længere tid.
Når vores kæledyr færdes udenfor, og når temperaturen har passeret de 5 grader, trives flåterne særdeles godt. Det betyder, at din hund og udekat kan få besøg af de ubudne gæster, og det er derfor en god idé at påbegynde behandling af flåter og lopper - også før de bider sig fast på din hund eller kat.
Hvornår starter sæsonen for flåter?
Generelt starter flåtsæsonen i Danmark i marts måned, men det afhænger naturligvis af vejrets omstændigheder. Hvis vejret pludselig er blevet meget lunt, kommer sæsonen for flåter måske lidt uventet, men hvis du finder den første flåt på dit kæledyr, er det ikke for sent at behandle, da FRONTLINE, FRONTECT og FRONTPRO både behandler og forebygger.
Her findes flåterne
Normalt har du måske hørt, at flåten primært holder til i skoven, og den mest omtalte flåt i Danmark er da også den såkaldte skovflåt. Selvom du bor du i et villakvarter, hvor du som udgangspunkt hverken er omgivet af højt græs, skov eller krat, kan du sagtens have flåterne lige i nærheden - de kan nemlig sagtens gemme sig ude i din græsplæne.
Bor du uden for byen, færdes du og dit kæledyr måske hyppigt i skoven eller går tur ved markerne langs åen. Du er måske derfor naturligt mere observant i forhold til, om du eller dit kæledyr bliver angrebet af flåter, da det er et naturligt miljø for flåterne at trives i. Dig, som bor i byen tænker måske; “her er da ingen flåter i miles omkreds”, men det er desværre ikke sandt. Det er korrekt, at den største koncentration af flåter findes i skov, krat og højt græs, men flåter trives også fortrinligt i parkens eller parcelhusets grønne græsplæne.
Selv i byerne findes der flåter. Det betyder, at går du tur med din hund i parken, er der også en risiko for, at der kan hoppe en flåt over på din hund. Derfor anbefaler vi, at du behandler din hund, selvom du og dit kæledyr er byboer.
Er du klar til flåtsæsonen? Hvordan behandler jeg mod flåter?
Flåterne har brug for næring for at leve, og det er netop grunden til, at vi kan finde de små blodsugende dyr på os selv og vores kæledyr. Mennesker kan sprayes med et afskrækkende middel mod flåter, som for eksempel Centaura spray, hvilket er en god ide, hvis man skal ud og gå i et område med flåter. Da vi ikke har pels, er flåterne lidt nemmere at finde i vores egne hudfolder end i vores kæledyrs pels. Udfordringen er, at nogle flåtoverførte sydomme, der kan have alvorlige konsekvenser hos mennesker som for eksempel TBE, smitter med det samme flåten bider, så derfor er det en rigtig god ide at forebygge, så man ikke bliver bidt af en flåt
Hvis du gerne helt vil slippe for at skulle lede efter flåterne på din hund eller kat, er det en god ide at starte behandlingen, før temperaturen stiger.
Hvordan spotter jeg flåter og lopper?
Når det lunere vejr sætter ind, anbefaler vi, at du begynder at tjekke dit kæledyrs pels igennem dagligt for flåter.
Det kræver finkæmning af hundens og kattens pels - især hvis dit kæledyr er langhåret, og det kan tage lang tid, hvis dit kæledyr måske ikke er så samarbejdsvilligt.
Flåten eller flåterne vil sidde direkte på dyrets hud, hvor de bider sig fast og langsomt suger værtsdyrets blod. De ligner ofte små vorter ved første øjekast, og de bliver større i takt med, de fylder sig med blod.
Lopperne opdager du som regel noget hurtigere, da din hund eller kat vil begynde at klø sig, og du vil måske selv blive ramt af små, røde bid, da lopperne også bider os mennesker i jagten på blod. Oftest vil du finde minimum to røde bid på rækker - og ofte mange flere.
Slip bekymringerne og slip af med flåter og lopper
Som kæledyrsejer kan vi skåne vores små og store firbenede venner for både flåter og lopper - og vi ejere kan slippe for bekymringerne.
Med FRONTLINE behandler du din hund eller kat én gang om måneden. Påføringen kommer i dråbeform og dryppes direkte fra pipetten ned i dyrets hud.
Vi anbefaler, at dyret behandles i nakkeregionen, hvor det ikke kan slikkes af, og pipetten bortskaffes efter, den er tømt.
Hvordan virker Frontline?
Frontline dræber og forebygger flåter og lopper på hunde og katte. Produktet findes i flere forskellige udgaver alt efter, hvad dit kæledyr vejer - og om det er til hund eller kat.
De forskellige kilointervaller fremgår tydeligt på pakningen, og du kan altid spørge om vejledning hos vores forhandlere.
Du kan læse mere om indholdet i FRONTLINE her.
Guide: Sådan finder du flåter på dit kæledyr
Flåtsæsonen og de svingende temperaturer giver flåterne rigtig gode levevilkår i den danske natur. Er du hunde- eller katteejer, er det derfor på denne årstid, at du skal være ekstra opmærksom på de små kryb, hvis du vil hindre unødig smitte og gener for dit kæledyr. Men hvor er det hyppigste sted, at flåterne bider sig fast på dit kæledyr? Det kan du læse mere om her.
Her bider flåterne sig fast
Flåterne kan være svære at finde på dit kæledyr, før de har suget store mængder blod og har vokset sig store. Undersøgelser foretaget i det engelske tidsskrift Veterinary Record viser, at langt de fleste flåter sætter sig på dyrets ben, nakke, bryst og i hovedområdet, som indebærer øjenomgivelserne, ører og området omkring mund og kæbe/hage. Langt de fleste flåter, som blev undersøgt i undersøgelsen, var befrugtet og fuldbårne klar til at lægge æg. Derfor er det som hunde- eller katteejer ikke kun en fordel at fjerne og dræbe flåterne fra dit kæledyr, men det kan også være med til at reducere antallet af flåter på landsplan.
Formindsk risikoen for at flåter spreder smitte
Jo længere tid flåten sidder på dit kæledyr, jo større er risikoen for, at den overfører sygdomme. Læs her hvad du skal holde øje med, hvis din kat eller hund allerede er blevet bidt af en flåt.
En vigtig huskeregel
Vi anbefaler, at du tjekker dit kæledyr for flåter hver dag, hvis du ikke har behandlet det forebyggende med et flåtmiddel. Det er tidskrævende, men ikke desto mindre vigtigt. Der findes dog også et lettere alternativ, som sikrer, at flåterne ikke kan overleve i mange dage på værtsdyret.
Beskyt også din hvalp eller killing mod flåter!
Sådan fjerner du en flåt på dit kæledyr
Husker du jævnligt at tjekke dit kæledyrs pels for flåter? Det er vigtigt at vide, hvordan du fjerner en flåt, så du undgår, at flåten overfører sygdomsfremkaldende bakterier til din hund eller kat.
Hvad er en flåt?
Flåten er en blodsugende parasit, som både kan bide sig fast på mennesker, hunde, katte og andre dyr. Flåten har brug for frisk blod for at kunne udvikle sig. Hvis flåten ikke opdages, vil den typisk blive siddende i 6-14 dage, før den giver slip på sit bytte. Den største forekomst af flåter forekommer, når det er flåtsæson fra marts måned til den første nattefrost indtræder i efteråret. En flåt suger det friske blod ganske langsomt, og det er ikke sådan, at en enkelt flåt forårsager blodmangel hos dyret eller os mennesker. Der er dog en række sygdomme, som flåter kan overføre til både dyr og mennesker. Derfor skal man som udgangspunkt gerne undgå at have besøg af de ubudne gæster.
Sådan fjerner du en flåt
Er dit kæledyr ikke behandlet forebyggende mod flåter, bør du tjekke pelsen hyppigt. Finder du en vortelignende, blodsugende flåt i dyrets hud, er den bedste måde at fjerne den på ved at bruge en flåttang. Det er en dårlig ide at forsøge at fjerne den på anden vis, da du risikerer, at flåtens hoved bliver siddende i dyrets hud, hvilket kan udvikle sig til et inficeret sår, som kræver behandling.
Når man skal fjerne en flåt fra sit kæledyr, handler det om at gøre det hurtigt og effektivt.
Flåten kan være bærer af flere sygdomsfremkaldende organismer, det gælder blandt andet bakterier, som den starter på at overføre til sin vært i løbet af 36-48 timer efter, den er begyndt at suge blod. Det kan være Borrelia-eller Anaplasma-bakterier. Derfor handler det om at slippe af med flåten hurtigst muligt. Man kan med fordel bruge en flåttang, der kan købes hos dyrlægen eller på apoteket. Med tangen tager man fat helt nede ved bidstedet, så man får flåtens hoved med ud.
Nogle siger, at flåtens hoved kan vandre rundt i kroppen på kæledyret, hvis man ikke får det med, men det passer ikke. Der findes masser af husråd om, hvordan man kan fjerne flåter fra sit kæledyr og sig selv – desværre virker de ikke optimalt. Vaseline, olie, margarine eller husholdningssprit er alle midler, man bør holde sig fra.
Hvis man begynder at hælde husholdningssprit på det sted, hvor flåten sidder, sker det jo direkte ned i et åbent sår. Så er man helt sikkert ikke er gode venner med sit kæledyr, for det vil gøre frygteligt ondt. Ved at bruge vaseline, margarine eller olie forsøger man at kvæle flåten. Her er problemet, at det vil tage alt for lang tid, hvis det overhovedet virker. Man ønsker jo ikke at lade flåten sidde og måske nå at sprede sygdomsfremkaldende bakterier. Derfor er det vigtigt at bruge flåttangen og få taget flåten ud af såret med det samme, man opdager den.
Husk at være opmærksom på...
Det er ikke sikkert, at din hund eller kat bliver påvirket af at have en blodsugende flåt siddende i huden. Symptomerne på de forskellige sygdomme, der kan overføres er forskellige, men oftest meget uspecifikke og de kan være forskellig fra dyr til dyr. Oftest reagerer katten mindre end hunden.
Symtomer
- Feber
- Træthed og muskelsmerter
- Pludselig usikker gang
- Hudirritation
- Sløvhed
Hvis du observerer nogle af disse symptomer hos din hund eller kat, uanset om du har lokaliseret flåten eller ej, bør du søge dyrlæge.
Hundeejer? Pas på engflåten
I Danmark er der de seneste år konstateret tilfælde af engflåten, som ellers ikke har været forbundet med de nordlige breddegrader. Læs her hvad du skal være opmærksom på omkring engflåten - især hvis du er hundeejer.
Engflåt på hunde
Engflåten er kommet til Danmark. Det er ganske vist ikke den, vi ser flest af, men hvert år meldes der om flere enkeltstående tilfælde, hvor hundeejere finder engflåten på deres hund eller oplever symptomerne, et bid kan efterlade.
Hvad er en engflåt?
Traditionelt set er det skovflåterne, vi har i Danmark. Engflåten er lidt større end den traditionelle skovflåt og kan desuden genkendes på kroppens mønster, hvor der fremkommer lyse tegninger. De to flåter kan dog være meget svære at skelne imellem med det blotte øje, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter.
Engflåten har med jævne mellemrum været spottet i Danmark, men tidligere har det primært været på hunde, som har været på ferie sydpå uden at være behandlet præventivt med et flåtmiddel. Der er på det seneste fundet engflåter lokaliseret på danske hunde, som ikke har været sydpå. Der kan være tale om, at engflåten er landet i Danmark, hvis trækfugle har båret den med sig, men det kan også være, vi nu har en fast bestand af engflåter i Danmark og at denne bestand spreder sig.
Hvor kommer engflåten fra?
Engflåten kommer oprindeligt fra det sydligere Europa, hvor klimaet er varmere året rundt. Det betyder også, at engflåten kan leve i åbne grønne områder, hvorimod skovflåten ofte foretrækker områder med skygge som skov og krat. Hvis du er hundeejer, og din hund ikke er behandlet forebyggende med et flåtmiddel, bør du være ekstra opmærksom, da bid fra engflåt på hunde kan være faretruende.
Engflåten er lidt a la flåternes jægersoldat. Den er ekstrem tolerant overfor kulde og barsk klima og kan overleve ved -10 grader i flere måneder, den kan overleve under vand og en voksen engflåt kan leve op til 4 år uden mad.
Engflåten kan være livstruende for din hund
Engflåten kan ligesom skovflåten bære på adskillige sygdomme, der kan overføres til mennesker og dyr. Blandt andet kan den bære en organisme, der hedder Babesia. Babesia findes i et utal af underarter, herunder Babesia canis, som kan være livstruende for din hund. Sygdommen kaldes også for “hunde-malaria”, da den lever i de røde blodlegemer hos værtsdyret og gradvist ødelægger disse.
Sygdommen kan være livstruende, hvis din hund udviser akutte symptomer, men kan også være mild og forbigående. Nedenfor har vi oplistet en række symptomer på hundemalaria, som du bør være opmærksom på.
Symptomer på engflåtbid
- Nedsat eller ingen appetit
- Feber
- Blege slimhinder
- Forstørret lever og milt
- Gulsot
- Misfarvet urin og afføring
Søg straks dyrlæge, hvis du oplever ét eller flere symptomer hos din hund. Dyrlægen kan ved hjælp af en analyse hurtigt afklare, om det skyldes den smitsomme hundemalaria, som skyldes engflåten. Det er meget vigtigt, at sygdommen behandles indenfor de første 24 timer.
Er hunden blevet smittet, kan ubehandlede symptomer i værste tilfælde medføre, at hunden dør.
Hvordan beskytter jeg min hund mod engflåten?
Hvis du anvender et forebyggende flåtmiddel, kan du beskytte din hund imod bid fra engflåten. Vores produkt Frontect beskytter også mod engflåten. Husk blot at du skal behandle hver 4. uge for at opretholde virkningen. Produktet modvirker desuden også skovflåter og lopper.
Flåterne rykker tættere på
Har du flåter i baghaven?
Hvis du troede, at dine kæledyr kun risikerede flåter i pelsen på skovturen, må du tro om igen. Du kan sagtens have dem i baghaven, for flåterne er på fremmarch. Meget endda. Det skyldes primært to ting: Det mildere klima og den større bestand af rådyr.
Stigende temperaturer får flåternes værtsdyr som rådyrene til at sprede sig længere mod nord, og så får vi endnu flere flåter at pille ud af pelsen på vores kæledyr. Du kan finde flåter så langt mod nord som 115 kilometer fra polarcirklen1. I 2019 blev der lavet en større undersøgelse, der viste at 73,5% af alle danskere ikke bor længere end fem kilometer fra et flåtområde. Svenskerne er endnu hårdere ramt. 78,8% af befolkningen bor i en fem kilometers radius fra flåten. Dette tal er stigende. Flåterne kommer derfor tættere på dit hjem og ind i din baghave med gnavere, ræve og fugle. Men hvordan beskytter du så bedst muligt dine kæledyr mod den sygdomsbærende og særdeles ubudne gæst?
Sådan forebygger du mod flåter
Flåter begynder at blive aktive ved 5 graders varme og topper ved 22-25 graders varme. I perioder, hvor temperaturen ligger mellem de to yderpunkter, kan man forebygge mod flåter med kombinations-loppemidlet Frontline, som fås til både hunde og katte. Eller FRONTPRO til hund. Midlerne virker mod flåter og lopper.
Det er uendeligt meget enklere at forebygge end at skulle se din hund eller kats pels igennem efter hver eneste tur udenfor. Risikoen for, at du overser en flåt, er stor. Og næsten en femtedel af hunde og katte bliver inficeret med borreliose, som er en alvorlig sygdom for dit kæledyr - foruden de andre farlige sygdomme, der kan overføres gennem flåtbid.
Mod flåter er midlet op til to døgn om at virke, afhængigt af koncentrationen. Har man en hund på 2 kilo og har givet den en pipette, der passer til en hund på 2-10 kilo vil midlet virke hurtigere, end hvis man giver 2-10-kilos-pipetten til en hund på 10 kilo. Befinder kæledyret sig på grænsen mellem to pipetter, er det derfor bedst at bruge den største for at give den bedst mulige beskyttelse. Man skal huske at give kæledyret en ny pipette månedligt for at bevare beskyttelsen.
Flåten vil fra begyndelsen blive påvirket af midlet, der gør, at den bliver mindre koordineret og ser ud som om, den er fuld. I nogle tilfælde vil den dø og falde af, inden den når at bide sig fast. I andre vil den nå at bide sig fast og dø på bidestedet. Hvis flåten har bidt sig fast, og den dør på bidestedet, kan den sidde og se lidt vissen ud.
Q&A - Sådan undgår du flåter
Hvad hader flåter? Hvilke dufte kan flåter ikke lide?
På mennesker kan det give mening at bruge forskellige duftolier, som flåterne bare ikke kan lide. Dufter du af dem, kan det nedsætte risikoen for, at flåten sætter sig på dig. Du kan smøre dem på huden, eller forstøve på tøj (husk olien pletter på stof). Vælg dufte som polejmynte, lavendel, eukalyptus, lime, eller citrongræs eller citronmelisse. Disse dufter har også tit held med at holde myg væk. Du kan også bruge Centaura spray, der er en spray, der er godkendt til både mennesker, hunde og hest. Den har en afskrækkende virkning mod blandt andet flåter.
Men dine kæledyr kan heller ikke lide duftene, og deres hud kan få en ubehagelig reaktion på de æteriske olier. Derfor skal du bruge Frontline, som er sammensat, så de afskrækker både flåter, lopper og lus fra din hund og din kat, eller Frontect til hund.
Hvad kan man gøre for at undgå flåter?
Hold dig og din hund eller kat væk fra steder med højt græs, lyng og krat, skov og eng. Der er altid mange flåter. Hvis du alligevel er sådan et sted, så dæk din hud til, lange ærmer, lange bukseben, lukkede sko, stop buksebenene ned i strømperne. Går du med hunden på grusstier eller anlagte stier, eller asfalt, vil der oftest være færre eller ingen flåter. Et lille husråd er at have en fnugrulle i bilen eller lige indenfor døren og rulle pelsen på din hund og dig selv efter en gåtur. På den måde kan man fange helt nye flåter, der sidder yderst i pelsen eller på tøjet.
Hvad tiltrækker flåter?
Bar hud og pelsdækket hud. Flåter har brug for en vært for at suge blod til et af de 3 måltider i deres levetid. De skal sidde direkte på huden, uanset om det er på et menneske eller et dyr. Flåterne sidder klar i det høje græs. Har du lange ærmer og bukseben, og holder I jer væk fra buskadser og græs, er risikoen for at få flåter på sig meget mindre. Går du rundt i sommertøj, midt i det høje græs, kan du komme hjem med virkelig mange flåter. Og det samme gælder naturligvis for din hund eller din kat, hvis de løber frit rundt..
Kan flåter bide gennem tøj?
Nej, flåterne kan ikke bide igennem stof.
Kan flåter sidde i tøj?
Flåter kan sagtens sidde uden på dit tøj eller dine sko, og de kan kravle - lige hen til kanten af skjorten og t-shirten, til anklen, eller slutningen på ærmet eller buksebenet. Så kig efter, hvis du og hunden har været i skoven, eller tæt på højt græs eller buskads. Eller brug et lille husråd med at have en fnugrulle ved hånden og rulle pelsen på din hund og dig selv efter en gåtur. Sådan kan man fange helt nye flåter, der sidder yderst i pelsen eller på tøjet.
Kan flåter overleve tøjvask?
En flåt dør af en tur i vaskemaskinen, også selv om det er en kold vask. Den kan ikke overleve.
Kan flåter hoppe fra dyr til mennesker?
Ja. Hvis flåten ikke har fået bidt sig fast endnu, kan den gå over til mennesket fra dyret, fx hvis man aer dyret, ligger sammen med det, eller på anden måde er tæt på dyret. Hvis flåten har suget blod, går den ikke over til en ny vært.
Er der flåter på stranden?
Nej. Der vil oftest ikke være flåter på stranden. Flåter kan ikke lide tørre, blæsende og solrige forhold.
Kan man få flåter i hovedbunden? Hvor sætter flåter sig på mennesker?
Ja, du og dine børn kan sagtens få flåter i hovedbunden, eller bag ørerne. På et dyr sætter flåten sig mellem hårene i pelsen direkte på huden. Det er, fordi flåter godt kan lide varme steder og tynd hud, så på mennesker er det ofte i knæhaser, armhuler, lysken og andre lignende steder, hvor de også kan gemme sig lidt. Undersøg derfor hele kroppen for at være sikker på, at der ikke sidder en flåt.
Hvor lever flåter?
Hvem sætter flåterne sig på
Skovflåtens hovedvært er rådyr og andre hjorte. Men de kan også sætte sig på de fleste pattedyr, som vores kæledyr; kattene og hundene, og eksempelvis ræve, pindsvin, kaniner, og mennesker. Fordi de findes i så stort tal på hjortene og dermed i de omgivelser hjortene befinder sig i, er der stor risiko for at få flåter med hjem, når man har været i skoven eller på engen. En god tommelfingerregel er, at hvis der er rådyr, er der mange flåter – endda i lavt græs.
Hvor trives flåter bedst? Hvor gemmer flåter sig?
Flåter elsker skygge og fugt, og steder med værtsdyr. Skov, krat, buskads, græs, enge - der finder du flest flåter.
Kan flåter sidde i træer? Hvad er det farligste dyr i skoven?
Nej. Flåter sidder aldrig højere end højt græs, eller lavt buskads. Flåten er i Danmark det farligste dyr skoven, fordi den kan overføre livstruende sygdomme til hunde, katte og mennesker..
Hvor er der flest flåter i Danmark?
Du møder flåter alle steder i Danmark. Der er flest på Sjælland, og også rigtig mange på Bornholm.
Hvor mange æg lægger en hunflåt?
Skovflåten lægger mellem 2000 og 3000. Hunnen lægger de mange æg på jorden, og de bliver til larver på omkring 2 uger. Engflåten, der har gjort sit indtog i Danmark, lægger derimod mere end 7000 æg.
Hvor mange gange bider en flåt?
En flåt kan bide mange gange - men suger kun blod i alt 3 gange i sin levetid. Den har 3 stadier: Larve, nymfe og voksen. I hvert stadie skal den have ét måltid blod for at komme videre til næste stadie. Derfor forsøger flåten at bide for at suge blod. Bliver den fjernet, inden den er kommet i gang med at suge, og IKKE slået ihjel, bliver den ved med at bide, indtil den har heldet med sig.
Hvordan fjerner jeg en flåt?
Kan man fjerne flåt med en pincet?
Ja, det kan du godt. Men det er bedre at bruge en flåtfjerner fra dyrlægen eller apoteket. Med en flåtfjerner er det nemmere at fjerne flåten sikkert, uden at klemme eller knuse den, mens den stadig sidder fast. Hvis du klemmer flåten, mens den sidder fast, trykker du indholdet af flåten ind i værten - din hund, din kat, eller et menneske - eksempelvis bakterier og smitte.
Kan en flåt selv falde af?
En flåt falder af af sig selv, når den har suget blod nok. Indtil da bliver den siddende. Fjerner du en flåt, og får du kun fjernet kroppen, skal du ikke bekymre dig. Det er måske ubehageligt, men sjældent farligt, at hovedet bliver siddende - og det falder oftest af efter et par dage.
Hvordan slår jeg en flåt ihjel?
Hvordan slår man en flåt ihjel?
Du kan nemt slå en flåt ihjel ved at kvase den, gerne mellem køkkenrulle. Det kræver et hårdt underlag og lidt kræfter. Du kan også lægge den i en beholder med husholdningssprit. Eller lægge den i en tom beholder. Eller komme den i vaskemaskinen. Flåten dør i løbet af ca 48 timer, hvis den er indenfor, og ikke har adgang til blod.
Hvor lang tid kan en flåt overleve indenfor?
Skovflåten dør efter et par dage, hvis den er inden døre og ikke sidder på en vært og suger blod. Den kan ikke overleve indenfor. Hvis den derimod har bidt sig fast i dig eller dit kæledyr. kan den sidde og suge blod i op til 2 uger.
Hvem spiser flåter? Hvem spiser flåter i Danmark? Har flåter naturlige fjender?
I Danmark har vi nogle venner i naturen, der er med til at holde flåterne nede ved simpelthen at spise dem. Solsorte, spurve, stære, dine fritgående høns, og mange andre fugle spiser alle flåterne. Myrer kan også slå flåter ihjel og bruge dem som foder i myretuen, og guldsmede spiser også flåter. Alle vores padder, frøer, tudser og salamandre er også med til at æde flåterne.
Derfor er flåter farlige
Hvad gør flåter ved mennesker? Hvorfor er flåter farlige
Problemet med flåter er, at den kan smitte dig og dit kæledyr med en af flere ganske alvorlige sygdomme: Mest kendt er bakterien Borrelia, som kan give sygdommen Borrelia. Udover Borrelia kan skovflåter også overføre TBE (Tick Borne Encefalitis) og Anaplasmose (tidligere kaldt for Ehrlichiose).
Kan flåter dræbe?
TBE-virus, som står for centraleuropæisk hjernebetændelse, er heller ikke en sygdom at spøge med. Den kan både medføre lammelse og i værste tilfælde død. Men – modsat borrelia sidder denne sygdom i flåtens spytkirtler, og kan altså smitte ved første bid!
Er det farligt at blive bidt af en flåt? Hvor mange flåter har TBE? Hvor mange dør af flåter?
Nej - og ja. Ca. 20-25% af flåterne bærer på en eller flere sygdomme, der kan overføres til dyr og mennesker. Men heldigvis vil det, langt de fleste gange en flåt bider, ikke medføre at sygdommen overføres.
I de tilfælde, der bliver overført smitte, kan det være en alvorlig sag. Hvert år får ca. 6.000 til 7.000 mennesker i Danmark en infektion, overført via en flåt. Ca.17% af undersøgte hunde viser antistoffer mod borrelia, hvilket i forhold til Danmarks samlede hundebestand svarer til at ca. 140.000 hunde har haft borrelia. Infektionen behandles med antibiotika. Men mellem 200 og 300 af de ovennævnte infektioner hos mennesker udvikler sig alvorligt og rammer nervesystemet og kan give kroniske problemer med nervesystemet i mange år.
Man dør ikke af de sygdomme, flåten kan overføre, hvis de behandles.
Hvilke sygdomme kan man få af flåter?
Flåter kan overføre et utal af forskellige sygdomme, og man opdager hele tiden nye. De mest kendte er:
- Borrelliose (fra Borrelia-bakterien)
- TBE (tick-borne encephalitis, hjernehindebetændelse)
- Anaplasmose (flåtfeber)
- Tularæmi (harepest)
Hvad skal man være opmærksom på ved flåtbid? Har jeg fået borrelia af mit flåtbid? Har min hund eller kat fået borrelia?
Læg mærke til, om der er rødme omkring flåtbiddet. Da symptomerne på borreliose er meget uspecifikke, kan det være vanskeligt at få stillet diagnosen og alligevel er sygdommen meget alvorlig. Du kan forebygge effektivt med Frontline produkterne og helt forhindre denne og andre farlige sygdomme i at opstå.
Mennesker:
Hvis dit flåtbid får rødt ringformet udslæt, evt med et lidt hævet centrum, er det et sandsynligt tegn på borrelia-infektion. Måske er du også utilpas med feber og hævede lymfer. Både udslæt og sygdom kan forsvinde af sig selv, men alligevel bør du straks kontakte din læge og bliv behandlet, hvis du ser udslættet.
Hunde:
Hundens hud omkring flåtbiddet kan blive rødt, ligesom hos mennesker, men ikke altid, og hvis det er tilfældet, forsvinder det tit efter ca. 7 dage. Tegnene på borreliose ses oftest først 2-5 måneder eller senere efter smitten gennem biddet.
Symptomerne kan være:
Feber, lav appetit, svaghed, hævede lymfeknuder og led, og lammelse.
Det er svært at diagnosticere borreliose hos en hund, fordi symptomerne minder om andre sygdomme, og antistoffer i blodet kan stamme fra en tidligere og overstået infektion. Men sygdommen er alvorlig for en hund og skal behandles med flere forskellige antibiotika.
Katte:
Ligesom hos hunde og mennesker kan der opstå rødme nede i kattens hud efter et flåtbid, Katten har ofte ingen andre symptomer. Hold øje med symptomer som feber, træthed, hævede lymfeknuder, tilsyneladende ømhed i led og muskler, lammelser, epileptiske anfald - og i det hele taget ændringer i kattens almindelige adfærd..Det er meget svært for dyrlægen med sikkerhed at stille diagnosen borreliose hos en kat.
Er alle flåter farlige? Hvilke flåter har TBE?
Nej. Der findes mere end 23 arter af blodmider eller flåter i Danmark, men det er primært skovflåten og til dels engflåten, der berører mennesker, hunde og katte. 98% af flåtbid sker uden nogen form for overførsel af sygdom eller infektion.
Over 25% af skovflåter bærer på en eller flere sygdomme, der kan overføres til mennesker og dyr.
TBE overføres via flåtens spyt, og der er derfor risiko for smitte med det samme, flåten bider. TBE har været sjælden i Danmark, men er desværre i fremgang. Smitten findes især på Bornholm og i Nordsjælland. Den findes i mere end 35 lande i Europa og Asien og er et stort problem i blandt andet Sverige, og rammer især de, der opholder sig meget i naturen.
Sådan genkender du en flåt
Hvad er farligst, tæge eller flåt? Hvad er forskellen på en flåt og en tæge? Hvordan ser jeg forskel på en flåt og en tæge?
Vi har fejlagtigt kaldt flåter for tæger i mange år. Der er stor forskel på flåter og tæger, udseendemæssigt. En tæge er faktisk en lille bille, på størrelse med en stor mariehøne, og den kunne aldrig drømme om at bide eller suge sig fast.
Tægen er helt ufarlig for mennesker og suger kun saft fra planter.
Flåten er ikke et insekt. Den er en parasit i gruppen spindlere, som blandt andet også er edderkopper og mejere og skorpioner.
Flåter bider mennesker, suger blod, og kan overføre farlige sygdomme som eksempelvis Borrelia og TBE.
Hvor lille kan en flåt være? Hvor stor kan en flåt være? Flåtens 3 stadier
Hvor lille kan en flåt være? Og hvor stor kan den være? Man kan blive i tvivl, om det virkelig er samme dyr, for flåten ser markant forskellig ud i sine 3 livsstadier. En flåt kan være så lille som 1 mm og fylde op til 1 cm.
En flåt kan være en lille plet på huden - det niver lidt, og du kan ikke børste eller vaske den væk. Den bliver siddende og suger blod, hvis ikke du fjerner den. Det er nemmere at opdage en voksen flåt, og især hvis den har suget lidt eller meget blod.
Hvornår er der mange flåter?
Hvornår bider flåter? Sæsoner for flåter
Flåterne begynder at myldre frem, når det er slut med nattefrost. Højsæson for flåter er fra maj til oktober, men der kan sagtens være flåter i naturen allerede i marts og april. Så vær opmærksom på flåter, når du og dit kæledyr færdes i skoven - ikke bare om sommeren, men også forår og efterår.
Er der flåter om vinteren? Kan flåter tåle frost?
Vi kan møde skovflåten det meste af året. Kun i vinterens frostperioder gemmer den sig, men når temperaturen over 5°C, dukker den op.
Bliv klogere på livet med kæledyr
Hunde skal indimellem have et bad- dog ikke ligeså tit som mennesker skal have et bad...
Man tror ofte, at katte kan spise alt, hvad vi spiser, men faktisk er meget af vores mad giftigt for katten og kan være livsfarligt for den...
Din hund sætter også pris på at få en kølig dukkert. Din hund får det hurtigt varmt om sommeren og mange vælger at tage hunden med på stranden...
Hunde skal indimellem have et bad- dog ikke ligeså tit som mennesker skal have et bad.
Har du taget den store beslutning, at anskaffe dig en hund, så er det næste store skridt...
Tyggetabletterne er nemme, hurtigvirkende og effektive til behandling og forebyggelse af flåter og lopper hos hunde...
Livet med en velopdragen hund er meget lettere end det modsatte. Derfor kan det være en god idé at melde jer til et lydighedskursus...
Endelig har du fået din nye kat eller killing med hjem, og nu skal du finde ud af, hvad den skal hedde...
Både katte og hunde er meget kærlige væsener, som ofte viser deres hengivenhed ved at bruge deres signaler til at fortælle...
Jagtsæsonen er skudt i gang, og det betyder, at du kan tage din firbenede ven med på nye jagteventyr...
Overvejer du at købe hund? Når det kommer til at vælge hund, er der alene i Danmark over 200 racer du kan vælge imellem...
Hundehår kan være svære at komme af med i hjemmet, man kan få følelsen af at man skal støvsuge hele tiden...
Det behøver ikke betyde slutningen på din drøm om at blive katteejer, at du har fået konstateret allergi...
Går du med tanker om at anskaffe dig en kat? Så er der en del overvejelser du skal gøre dig, f.eks. skal du vurdere om din kat får et hjem...
Din kat er fra naturens side vant til høje temperaturer, og der er intet, den nyder mere...
Går du og venter på at få din helt egen kattekilling? Her er en liste over de vigtigste ting, du skal have i hjemmet...
Det er en stor fordel at kunne aflæse din kats humør, så du ved, hvordan eller om, du skal nærme dig den...
Du ved selvfølgelig godt, hvor mange år din kat har levet, men hvad svarer det egentlig til i menneskeår...
