Skån dit hjem for beskidte poter
Regn, sjap og mudder. At blive rusket igennem af vinden kan være en fornøjelse for både dig og dine kæledyr. Men dyrenes poter efter en tur i november-vejret er mindre fornøjelige. Et godt råd er at have et gammelt viskestykke eller lignende liggende ved døren, som du kan tørre det værste skidt af med. Men efter en lang periode med regn og pløre kan et bad være nødvendigt. Men er det en god idé at bade dine kæledyr, og hvordan bærer du dig ad?
Gå glad i hundebad
Din hund har godt af et bad for at få snavs, lus og parasitter ud af pelsen, men det skal ikke være noget, der sker særlig ofte. Læs mere om hundebadet her.
Katte er ikke vandhunde
Du skal faktisk helst undgå at bade din kat, da et bad kan forstyrre den naturlige balance af olier i pelsen. Katte er heller ikke særligt glade for vand, men er et bad strengt nødvendigt, bør du gøre det så tåleligt som muligt:
- Pelsen skal være filterfri inden badet, da vand ellers bare forværrer problemet.
- Brug en balje eller lignende. Vandet skal være lunkent, og der behøver ikke mere end ti centimeter vand i.
- Brug shampoo beregnet til katte, og få det IKKE ind i munden, øjnene og næsen på katten.
- Skyl ikke sæben ud med en bruser, da strålen kan fremkalde panik. Brug i stedet en kop eller andet.
- Både rummet og håndklædet bør være dejlig lunt at komme op til efter badet.