Det er vigtigt, at dyr, der transporteres mellem lande, ikke medfører smitte. Derfor skal man følge visse regler, når man vil have dyr med over grænsen. Alle hunde og katte, som rejser mellem forskellige lande, skal have et pas med information om vaccinationsstatus for rabies. I EU gælder samme regel om, at hunde og katte skal vaccineres mod rabies mindst 21 dage før indrejse i et land.
Nogle lande stiller også krav om flåt-/loppebehandling og ormekur inden indrejse. Du kan altid finde de seneste opdateringer af reglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Reglerne for at indføre hunde, katte og ildere i Danmark varierer, afhængig af hvilket land dyret kommer fra. Transportmetoden til Danmark kan også påvirke de nødvendige forberedelser. Klik her for at læse mere om, hvad du skal tænke på, før du rejser til og fra Danmark med din hund eller kat.
Husk, at det altså er ejerens eget ansvar at sørge for, at dyret har de nødvendige rejsedokumenter og vaccinationer. Kontakt din dyrlæge i god tid inden rejsen, så du kan nå at få det hele i orden. Derudover er det en rigtigt god ting, at have behandlet din hund for flåter, lus og lopper med et loppebekæmpende middel samtidig er det en god idé at investere i en flåttang, så du hurtigt kan fjerne en flåt på dit kæledyr.
FÅ EN BEHAGELIG FERIE MED DIN HUND
Nedenfor får du en guide til, hvordan du sørger for at din hund har det så behageligt som muligt når I skal på ferie.
- Sørg for at din hunds temperament passer til at flyve
Det er ikke alle hunde, der er lige gode til at rejse eller flyve. Hunde, der generelt har en ængstelig personlighed, og som gerne vil være tæt på sin ejer, er ikke egnet til at tilbringe tid i en transportkasse i et fly. Det vil simpelthen være synd for hunden. Så hvis du ikke har mulighed for, at tage din hund med ind i flyet, bør du søge efter alternativ transport til din rejse.
- Find et transportbur, som din hund er tilpas i
Én af de simple måder du kan gøre din hund mere tryg på når I skal rejse sammen, er ved at sørge for at den bliver transporteret i et bur, den føler sig tryg i. Du skal derudover sikre dig, at den transportkasse du vil benytte er godkendt til transport af det flyselskab du skal rejse med. Samtidig skal du også være opmærksom på priserne ved at rejse med dyr, men de oplysninger kan du finde hos de enkelte flyselskaber.
- Pak alle nødvendige ting- som din hund er tryg ved
Det er vigtigt, at din hund rejser med noget af det samme legetøj, de samme tæpper, mad og vandskål som den bruger derhjemme. Du kan købe mad og vandskål, der er specielt beregnet til at rejse med. Men husk dog på at introducere det for din hund derhjemme, så den kan blive tryg ved det. Sørg for at din hund har vand under flyveturen og gerne et tyggeben eller lignende som den kan fornøje sig med undervejs.
- Husk at sørge for din hund er vaccineret efter din destinations forskrifter
Dette er nok ét af de vigtigste punkter overhovedet på denne liste. For det kan egentligt siges meget simpelt, hvis ikke du har styr på vaccinationer og hundepas når du kommer ud i lufthavnen, så kommer du ikke ud at rejse med din hund.
Du skal naturligvis have vaccinationer hos din dyrlæge, hundens pas kan du også få lavet hos dyrlægen. Det kan blive udstedt når din hund har fået de krævede vaccinationer og ormekur.
Det er derudover en god ting at kontakte dit forsikringsselskab i forhold til din hunds ansvarsforsikring, så du har helt styr på den, hvis nu uheldet skulle være ude på jeres ferie.
- Lad din hund faste lidt før afrejse
Dette råd lyder måske lidt hårdt, men hunde kan godt holde til at skippe et måltid og få lidt mindre vand for et par timer. Dette vil være med til afværge situationer på flyet, og det kan hjælpe din hund der, hvis den er nervøs over at skulle ud og flyve, så kan dens mave blive påvirket alligevel.